Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juli 2001


Bedst på net - til hvad?


håtetepekolonskråstregskråstreg:

Silkeborg Bibliotek har Danmarks bedste offentlige hjemmeside. Men er kriterierne gennemtænkte? Silkeborg Bibliotek tager ulovligt høje afgifter af brugerne

Silkeborg bibliotek har som den første offentlige institution scoret maksimumspoint i det statslige initiativ Bedst på nettet. Bedst på nettet er et statsligt strategisk initiativ til at animere offentlige myndigheder til at bruge internet aktivt.

Silkeborg får topkarakteren for meget stor brugervenlighed, god vejledning, tilgængelighed for synshæmmede og god service for indvandrere. I øvrigt opnår mange andre biblioteker stor ros. Det er tydeligt, at bibliotekerne gør en indsats som er langt bedre end den øvrige offentlige sektor.

Men, som ved alle den slags talmæssige evalueringer, er det godt at beholde den kritiske sans. Blandt de mange kriterier i Bedst på nettet tæller bibliotekernes mest centrale ydelse, databaserne kun maks 3 point ud af 93 mulige. Samme 3 point kan man få, hvis betaling kan ske via hjemmesiden - et mildest talt uinteressant kriterium for bibliotekerne. Eller hvis: der er mulighed for at deltage i vejledende afstemninger eller høringsrunder inden for specifikke temaer. Eller adgang til vigtige referater, som giver hele 5 point og adgang til postlister som giver 2 point.

Kriterierne for Bedst på nettet er tydeligvis lavet ud fra en generel skabelon om offentlige myndigheder på nettet - ikke ud fra de specifikke områder. Der er god grund til at næsten ingen biblioteker har åbne postlister på nettet, for bibliotekernes post er simpelthen ikke nær så konfliktfyldt som en socialforvaltnings. Heldigvis har bibliotekerne prioriteret databaser fremfor postlister - selv om Bedst på nettet synes ydelserne er lige væsentlige. En rent biblioteksorienteret test ville givetvis give databaserne en vægtning på 20-30 procent. For det er denne ydelse som interesserer brugerne. (I Søndag Aftens nu absolut rent historisk interessante test af bibliotekernes hjemmesider talte databaserne ca. 15%).

Ulovlig afgift

Og biblioteker med nat- og weekendlukket til databaserne opnår også de maksimale 3 point i Bedst på nettet. Silkeborg Bibliotek er dog blandt de biblioteker som vitterlig har døgnåbent (Gak til Silkebog alle de biblioteker som ikke har fundet vejen til døgnåbent). Til gengæld behøver Silkeborg måske ikke bruge plads på den avancerede CCL-søgning - denne side har haft 1 (en) besøgende siden 30. januar 2001. Ifølge den præmierede hjemmeside...

Og Silkebog Biblioteks hjemmeside afslører en decideret ulovlighed. Silkeborg tager 5 kr. for reservation af bøger og andre materialer. Ifølge biblioteksloven har folkebiblioteket "mulighed for hos brugeren at få dækning for portoudgiften i forbindelse med fremsendelse af meddelelse om, at reserveret materiale er hjemkommet". Portoudgiften for postkort er 4 kr. stk. Silkeborg Bibliotek opkræver således ulovligt 1 kr. fra borgerne for hver eneste reservation.

Men det er et flot og inspirerende site.

Tidligere håtetepekolonskråstregskråstreg:
E-valg med fup og fiduser
Stol aldrig på en klassiker
.hola, .soc og .xxx
Et sprog genopstår
E-bogen er her
EU med eller uden filter
Leksikonline
Net-ifada
Tip et dødsfald
Jubii Jensen og Opasia Olsen
http://www.søndagaften.dk/arkiv/2000/0803.html
WAP en virus
Anti-demokratisk filter
Send en e-duft
Køber Søndagsavisen Gyldendal?
Selvmord á la web
E-dioterne
æ ø å - skal der stå
Ugens virus
Løgn og net
Mød døden på nettet
Søg og du skal finde...måske
http://www.søndagaften.dk/arkiv/1999/0804.html
Gratis, gratis, gratis, gratis
Hvis Microsoft boede i Saeby
En engel på skærmen
Krig via computeren
Digital konfliktløsning
Filter mod filter
Hvad skal hjemmesiden hedde?
Spøgelsesbyer på nettet
Det kreative 2000-problem

Søndag Aften 07/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.